Søg
  • Stephan Sieland

(Hvorfor) har jeg det psykisk dårligt? Der er jo ikke sket mig noget forfærdeligt...

Opdateret: aug. 24

I det danske samfund tænker vi heldigvis sjældnere og sjældnere, at det kun er folk med svære sindslidelser og med svært traumatiske oplevelser i baggagen, som opsøger hjælp hos en psykolog.


Men har du nogensinde tænkt over, om man kan have brug for psykologhjælp, hvis man ikke synes, at man har oplevet noget særdeles slemt i ens liv?

Velfungerende. Men et eller andet er ikke helt, som det burde være…


Mange kan kigge tilbage på deres liv og erindre både gode og dårlige stunder og trods alt have et indtryk af, at deres opvækst overordnet set har været god nok. Så hvorfor skulle der være noget galt med en? Det behøver der heller ikke at være.


For en del forholder det dog sig anderledes. Disse mennesker kan sagtens virke velfungerende og have karriere, familie, venner og hobbyer. Alligevel går de rundt med en underlig fornemmelse af, at der er noget i vejen med dem. Udadtil kan alt virke normalt. Men indeni er der tomhed, ensomhed og uvigtighed.


I sagte selvbebrejdelse holder de denne fornemmelse hemmelig over for omverden, så ingen andre har rigtig indsigt i deres velbefindende. De kan ikke forklare de besvær, der følger dem, ud fra noget, de kan huske fra deres opvækst. Det må derfor skyldes mangler ved dem selv, når der ikke er andre årsager – er den nærliggende slutning.


Følelsesmæssig forsømmelse: når vi lider under noget, der ikke er sket


Sagen er, at der faktisk er andre årsager. Det er dog ikke årsager, man kan huske. Ikke fordi man har fortrængt dem, men fordi de bunder i noget, der aldrig er sket. Selvom det ikke er sket, har det alligevel en usynlig og skadelig indvirkning på, hvem vi bliver til. Men hvordan kan det dog lade sig gøre?


Forældre har et ansvar for at udstyre deres børn med materialer, som de løbende kan bygge deres eget liv op med. Passende kan vi bruge beton som et illustrativt eksempel.


Beton består af sand, sten og vand, som bliver bundet sammen af cement. Under de rette blandingsforhold kan det blive til et meget solidt byggemateriale. Men lad os sige, at der er noget, der ikke sker i denne proces: du får ikke hældt nok cement i. Når materialet hærdes, vil der være overskydende vand, som efterlader huller i betonen, når det fordamper. Udenpå ville hullerne knap nok være synlige, men de gør betonens struktur og integritet skrøbelig og forhindrer den i at nå dens potentielle styrke.


Man ville godt kunne bygge ting af denne beton, men det vil ikke kunne modstå meget belastning. Det vil kræve ekstra energi at vedligeholde det, der er bygget. Og alt dette på grund af noget, der ikke skete.


På lignende måde kan selv velmenende, kærlige og ambitiøse forældre ende med ikke at fylde deres børn nok op. Uvidende videregiver de hullede byggematerialer, som kommer til at give deres børn store vanskeligheder med selv at opbygge noget sikkert og fast senere i livet.


Det, jeg taler om, kan man kalde følelsesmæssig forsømmelse. Det originale begreb, Emotional Neglect, er udviklet er psykologen Jonice Webb. Noget tyder på, at det er et ret så udbredt, men overset fænomen. Det, der kort sagt ikke er sket, når man er blevet følelsesmæssigt forsømt, er, at ens forældre ikke har evnet at validere ens følelser og behov tilstrækkeligt. Forældre har ikke:

  • Været tilstrækkeligt følelsesmæssigt forbundet med deres barn

  • Været nok opmærksomme på barnets egne følelser og behov

  • Evnet at respondere alderssvarende herigennem på barnets følelser og behov


Hvad er nogle af konsekvenserne ved at være blevet følelsesmæssigt forsømt?


Det lyder måske ikke af så meget. Konsekvenserne er dog gennemgribende. Barnet har ikke lært at forstå og stole på egne følelser og behov. Det har lært at ignorere dem. Barnet får derfor svært ved at bruge dem som en pålidelig kilde til at orientere sig i verden med fremadrettet. Det kommer til at føle sig tom og afskåret fra andre mennesker og omverden.


  • Parforhold kan godt blive langvarige, men med tiden vil følelsen af ensomhed vokse sig større og større. Måske vil der være en kronisk trang til bare at løbe væk fra det hele.

  • Ens karriere kan blive en serie af forkerte valg af jobs og uddannelser – ens valg virker til at ramme forbi ens egentlige interesser. Ens energi kan også blive brændt af at være over-achiever, fordi man dybest set forsøger at kompensere for tomheden indeni.

  • Man evner ikke at tage sig af sig selv, særligt når man oplever konflikter og udfordringer. Man bliver doven, får svært ved at overholde deadlines, får problemer med at spise, drikke, sove, bruge digitale medier og bruge penge for meget, osv.

  • Som forældre kommer du højest sandsynlig til uvidende og uagtet at forsømme dine egne børn følelsesmæssigt.


Hvordan kan følelsesmæssig forsømmelse ende med at føles?


Det er ikke usædvanligt, at de negative følger af at være følelsesmæssigt forsømt først for alvor begynder at banke på døren, når man er omkring 30’erne eller senere. Men der er et udvalg af måder at have det på, som har fulgt én fra en meget tidlig alder.


Det kan fx være en fornemmelse:

  • af tomhed helt dybt indeni

  • af at være drænet og uoplagt uden nogen klar grund

  • af at skulle gemme sit sande selv for andre af frygt for, at man ikke ville blive holdt af

  • af ikke at være særlig vigtig for andre, og af at andre er vigtigere end en selv

  • af ikke at vide, hvad man føler, har behov for og har lyst til

  • af helst at være alene eller at have en trang til at løbe væk fra det hele og gemme sig

  • af at være følelsesmæssig fjern fra andre og verden, selv i dine nærmeste forhold

  • af at være til last for andre, hvis man spørger dem om hjælp

  • af at være vred eller nedtrykt uden synlig grund

  • af at have svært ved at identificere egne styrker men ikke egne svagheder

  • af at skulle præstere mere og mere for at føle sig noget værd

Det er naturligvis ikke nogen endegyldig liste. Følelsesmæssig forsømmelse kan opstå og føles på flere måder. Men listen skulle gerne give et indtryk.

Hvad kan du gøre herfra?


Hvis du selv går rundt med vanskeligheder, som ikke lader sig forklare gennem barndomsminder, kan følelsesmæssig forsømmelse være en indgang til at forstå, hvorfor du har det, som du har. Herfra kan du begynde at arbejde med vanskelighederne ved deres rod i stedet for at bebrejde dig selv for at døje med dem, gemme dig fra omverden eller brænde energi op på at overpræstere eller på at prioritere andres behov på bekostning af dine egne.


Jeg linker snart til et spørgeskema, som du kan tage for at se, hvor du evt. har oplevet følelsesmæssig forsømmelse.


Vi taler om mønstre og sammenhænge, som kan være svære selv at få øje på. Derfor kan det være en god idé at opsøge en psykolog, som kender til følelsesmæssig forsømmelse, for at få startet arbejdet på systematisk og målrettet vis.


Ønsker du hjælp til det, så giv gerne lyd.


Reference:

Webb, J. (2014): Running on Empty. Overcome Your Childhood Emotional Neglect. New York: Morgan James Publishing