Smal_lang_crop-kopi_edited.jpg

Mit formål

At gøre en forskel i folks bestræbelser på at gøre sig fri af skadelige mønstre, som de uagtet har med sig

Lidt om min baggrund

I november 2011 blev jeg kanditat i psykologi på Københavns universitet. Seks år forinden gik jeg ind på studiet med en drøm om at arbejde med terapi. Men studiet åbnede faget på et utal af måder, og jeg blev grebet af at udvikle og formidle viden om psykologiske problemstillinger.

 

I over ti år har jeg derfor beskæftiget mig med undervisning og forskning i psykologi på universitetet. I 2017 færdiggjorde jeg min ph.d.-afhandling, som jeg på billedet nedenfor er i færd med at forsvare samme år. Afhandlingen omhandler afhængigheds-problematikker og forholdet mellem forestillinger og udvikling og afvikling af psykiske konflikter i vores hverdagsliv.

IMG_0637_edited_edited_edited.jpeg

Siden da har jeg holdt barsel med min søn, fortsat mit arbejde på Roskilde universitet som ekstern lektor og også færdiggjort min første bog, som er blevet udgivet på engelsk i efteråret 2020.

Udover psykologien har jeg store dele af mit liv været optaget af musik. Jeg har også været så heldig at arbejde som konsulent på to manuskripter på Den Danske Filmskole. Den kreative proces og æstetiske udtryksformer i det hele taget vækker min fascination.

Stephan Sieland Cultures and Materialites of Imagination

Hvorfor laver jeg terapi?

Der er flere årsager til, at jeg er vendt tilbage til min oprindelige drøm og drages mod det nære samtalerum, som terapi skaber udvikling gennem.

 

De følgende tre punkter opsummerer, hvad jeg mener der skal til for, at terapi er tilstrækkelig virkningsfuld:

1. Du får indsigt i de sider og mønstre, der arbejder imod dit eget bedste

2. Deres skadelige effekter forsvinder eller reduceres betydeligt gennem terapien

3. Og du bliver i stand til at forblive fri for dem efter endt terapi

Jeg har længe ikke været overbevist om, at alle disse tre ting kunne blive opfyldt gennem den mere traditionelle samtaleterapi. Det ændrede sig omkring 2014, da jeg var til en workshop på Københavns universitet om en særlig psykoterapeutisk metode. Her så vi deltagere bl.a. videoer af, hvordan klienter gennemgik de mest bemærkelsesværdige forandringer på kort tid.

 

Metoden betegnes ISTDP. Den har videnskabligt belæg for at kunne afhjælpe en lang række problemstillinger. Metoden præsenterede mig desuden for en mere aktiv måde at være psykolog på, hvilket passer mere til mig (læs her).

I 2020 påbegyndte jeg en efteruddannelse i metoden med afslutning i 2024.

At arbejde som selvstændig psykolog giver mig mulighed for at arbejde meget mere konsekvent med rammerne og det metodiske grundlag for samtaleforløb. I andre ansættelsesforhold er fx metodebrug og åbningstider allerede besluttet. Dette behøver jeg ikke at gå på kompromis med. Og det kan gavne dit udbytte af forløbet.

Efter mange års forskning og undervisning i psykologi på universitetet oplever jeg en stærk drivkraft mod det at arbejde tættere på andre menneskers liv i længere forløb, end jeg plejer. Og særligt det at stå med mit eget barn har skabt en erkendelse på et langt dybere plan af, hvor vigtige sunde og tætte bånd er for vores udvikling – tidligt men også livet igennem.