Ex: stress

Stress og behandling hos psykolog i København

Stress og det at tale om stress har i mange år været udbredt i vores samfund. Vi kan ofte høre tale om, at vi ser en ny form for epidemi eller folkesygdom udspille sig foran os. Stress er dog ikke direkte smitsom eller en sygdom.

Men alt for mange lider af stress. Og trods den brede opmærksomhed på den glider stressen i manges liv under radaren og opdages først, når dens konsekvenser vokser sig for store. Og det kan blive nødvendigt at få psykologhjælp udefra for at bryde den negative spiral.

Stress: En sund eller usund reaktion?

Noget af det svære ved at gribe rettidigt ind over for stress hænger sammen med, at stress ikke er en entydig størrelse.

Vi er alle bygget til at have stressreaktioner. De hænger sammen med de flight-fight-freeze-responser, som vi kan have på omstændigheder, som kræver vores øjeblikkelige håndtering. De er designet til at få os ud af problemer på den korte bane. Dette kaldes også for akut stress. Akut stress vil som regel være afgrænset til en kortere periode og vil forsvinde, når de belastende omstændigheder er blevet fjernet eller korrigeret. Den kortvarige stress kan altså være en sund og hjælpende reaktion.

Omvendt forholder det sig med kronisk stress. Stressen bliver langvarig, når den strækker sig over flere måneder eller længere perioder i ens liv. Her er kroppen og sindet aldrig ordentlig i ro, men altid på vagt. Udover at skabe lidelsesfulde symptomer her og nu, kan den kroniske stress på sigt forårsage en række sygdomme og påvirke den grundlæggende livskvalitet.

Hvad er nogle af symptomerne på stress?

Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær
Søvnbesvær
Irritabilitet
Energiløshed

Forhøjet blodtryk og puls
Muskelspændinger og -smerter
Overfølsomhed
Ulyst
Ændret og nedsat appetit

Psykologens behandling af stress: Få fat i redskaber eller om roden?

De simple forklaringer på, hvorfor stress opstår, går på, at der er opstået et mismatch mellem ydre krav og de ressourcer, vi har til rådighed for at imødekomme kravene. Det er derfor også oplagt, at der både efterspørges og udbydes "redskaber" af psykologer til at rette op på dette mismatch.

Sådanne redskaber kan vedrøre ændringer i tænkning, i vaner og i adfærd. De er gode, da de ret hurtigt kan benyttes og kan skabe lindring. De kan give én en fornemmelse af at kunne gøre noget ved problemet her og nu, hvilket ofte er ret så nødvendigt, når man er ramt af stress.

Imidlertid er et fokus på redskaber til at håndtere belastninger nu og her i nutiden ikke det, der griber ned om roden på problemet. For at komme ned til roden af stressen kræver det et dyk ned i mere ubevidste mønstre, som stammer fra noget fortidigt i vores historie. Det kræver altså et kig på indre dynamikker i tanker og følelser, som er ledt til den stress, du oplever i dag. Se nogle eksempler nedenfor.

Uden behandling af stressens rod kan anvendelsen af diverse ellers brugbare redskaber blive til en ugentlig kamp om at holde stressen nede. Og der er større risiko for, at stressen vender tilbage.

Stressens komplicerede samspil mellem det indre og ydre

Mange mennesker lever i dag uden tvivl under stressende omstændigheder – om det så drejer sig om stressende arbejdsbetingelser eller belastninger, som gør det svært at få vores hverdag til at hænge sammen.

Det kan være tillokkende at sætte lighedstegn mellem belastende omstændigheder og stress, altså at omstændighederne skaber stressen. Som konsekvens vil behandlingen af stress samtidig være lig med at skulle fjerne (sig fra) de belastende omstændigheder. I nogle tilfælde ville det også være nødvendigt at gøre. Men hvis vi ikke kommer omkring det indre, kan dette også blive en flugt fra det egentlige problem.

For selv hvis vi anerkender, at omstændigheder kan skabe stress direkte, hvorfor er det så, at vi ender med at befinde os i dem langt ud over, hvad der for vores eget bedste?

Det første, der kan sløre for forståelsen af stress, er, at krav og belastninger sjældent kommer dumpende ud af det blå. De opstår typisk i interaktion med andre mennesker og ikke med abstrakte omstændigheder. Det er her, hvor den indre side af stressen kan blive mere synlig.

Når vi direkte eller indirekte bliver bedt om at gøre mere, end vi kan klare, bliver bedt om at løse opgaver uden de fornødne ressourcer, bliver stillet over for urealistiske krav og mange andre stressende omstændigheder, bliver vi naturligvis frustrerede og vrede.

I forhold til udviklingen af stress bliver det afgørende, hvad vi gør med vores følelser.

Ignorerer du dine følelser og strammer dig i stedet mere an?
Bliver du passiv, underdanig og opgivende?
Bliver du selvkritisk i stedet for at rette kritik mod situationer og ansvarlige?
Stiller du urealistiske krav til dig selv, i stedet for at se det urealistiske i udefrakommende krav?
I stedet for at se virkeligheden i øjnene – fx at en opgave ikke kan løses – bliver du selvbebrejdende for ikke at kunne gøre det umulige?

Bruger vi vores følelser sundt og omsorgsfuldt, kan vi bruge dem til at modvirke udviklingen af stress.

Kan vi bruge vores vrede og frustration til at blive assertive og sætte grænser?
Kan vi være med vores følelser og dermed acceptere os selv, selv når vi ikke bryder os om udefrakommende krav?
Kan vi bruge vores følelser til at navigere i, hvad der er realistiske og urealistiske krav?
Kan vi acceptere realistiske belastninger og ikke kritisere os selv for ikke at kunne gøre det, der ville være urimeligt at gøre?
Kan vi bruge vores følelser til at få trukket i bremsen, før vi har fået sagt ja til mere, end vi kan klare?

Nogle af stressens indre dynamikker

Hvorfor kan disse mønstre være svære at ændre på?

I daglig tale kender vi også mange af mønstrene ved at tale om dem som træk eller personer inden i os. Når vi befinder os i pressede situationer, hvor det egentlig er nødvendigt at stå op for os selv, så tager perfektionisten, pleaseren, den indre kritiker eller masochisten over.

Som mønstre til at håndtere kritiske og pressede situationer har de en indbygget logik i ikke at sætte dit eget bedste først på den lange bane. De får dig tværtimod til at tvivle på dig selv, på dit eget værd og din egen sunde dømmekraft. Og derigennem giver du teten til andre.

Det burde derfor ligge til højrebenet at gå ind og tage et opgør med dem – at sætte perfektionisten, pleaseren, kritikeren eller masochisten på plads, når de er ved at tage over.

Det kunne fremstå sådan, at vi blot kan ændre vores perfektionistiske, pleasende, selvkritiske og masochistiske tanker og adfærd og dermed løse stressen og undgå den i fremtiden.

Dog er det i mange tilfælde desværre ikke så lige til alligevel. Men hvorfor ikke?

Det hænger sammen med, at disse tanker- og adfærdsmønstre har en funktion i at holde dybereliggende konflikter ude af vores bevidsthed. Mønstrene forhindrer os simpelthen i at mærke visse følelser og ubehag, som visse situationer er med til at sætte i gang i os.

Engang i fortiden har disse mønstre kunnet afværge ubehagelige oplevelser med andre, typisk med nogen som har stået os nær. Man kan sige, at vi har lært at overhøre eller ignorere dele af os selv – fordi det har været for faretruende at lytte til netop de dele.

Et forsøg på at fjerne eller ændre på mønstrene er derfor forbundet med stor modstand. Sådan et forsøg vil på et ubevidst plan betyde, at du bevægede dig tættere på det, som er farligt. Derfor er mønstrene genstridige og modsætter sig at blive ændret på bare sådan.

Det er derfor vigtigt at få skabt indblik i, hvad der i de nutidige sammenhænge sætter nogle gamle overlevelsesmønstre i gang. Og herigennem bliver det muligt at få adgang til de følelser og behov, som er blevet ignoreret, men som er nødvendige at have kontakt med for ikke at udvikle stress.

Få hjælp til stress hos en psykolog i København

Er du ramt af stress og har brug for hjælp til at komme ud af den, så skriv eller ring til mig, så vi kan få sat et forløb i gang hurtigst mulig.

PSYKOLOG STEPHAN SIELAND

Intensiv korttidsterapi i København